Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Bymønster
Mål
Retningslinier
Redegørelse
By og Land
Arealudlæg
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Bosætning og Byudvikling Bymønster Redegørelse

Redegørelse for bymønstre i Tønder Kommune

Tønder Kommune har i dag 1 egnscenter, 5 centerbyer, 15 lokalbyer og en række større eller mindre landsbyer. Egnsceterbyen har alle servicefunktioner og dækker hele kommunen. Centerbyerne dækker servicebehovet for et større lokalområde og i lokalbyerne er der adgang til den daglige service.

Redegørelsen beskriver:

Egnscenter:

Centerbyer:

Lokalbyer:

Landsbyer:

Statslige mål:

Egnscenter
Tønder - en moderne købstad og en kulturhistorisk perle
Tønder er egnscenter for vestegnen. Tønder har et aktivt handels- og kulturliv og et dynamisk erhvervsliv. Der er livlig aktivitet i Tønder året rundt. Der er altid mange besøgende i Tønder.

I 1100-tallet anlagde man på Geesten dele af gadestrækningerne Nørregade, Storegade og Vestergade. Gadestrækningerne har lige siden været Tønders gennemgående bygader og er i dag byens centrale forretningsgader.

Tønder er blevet en moderne by - en spændende kombination af historie, kultur og specialbutikker og et café - og restaurationsliv af høj kvalitet. En perfekt ramme om den årlige kulturevent "Tønder festivalen".

Tønder har et aktivt erhvervsliv med gode muligheder for at starte egen virksomhed i et dynamisk iværksættermiljø. Tønders Erhvervsliv er kendetegnet ved produktionsvirksomheder, der har kompetencer inder for bl.a. produktion af alminium. Der er også designcenter og en forventning om, at Tønder i fremtiden vil tiltrække flere kreative erhverv og designcentre.

Centerbyer
Centerbyerne er Højer, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Bredebro.
Centerbyerne er servicecentre for et større lokalområde. I centerbyerne er der et bredt udbud af arbejdspladser, butikker, skoler med overbygning, idrætsfaciliteter, lægehuse m.m.

De 5 centerbyers forskellighed er en styrke, der skal udnyttes og udvikles. Centerbyerne har et vækstpotentiale i form af uudnyttede eller delvist udnyttede ressourcer, som skal realiseres til en bæredygtig vækst.

Højer - Byen i Nationalparken
Højer var oprindelig handels- og håndværkerby og fik i 1736 betegnelsen "Flække" - en historisk by, som ikke var købstad, men havde visse særrettigheder.

Sporene i byen kan læses tilbage til middelalderen. Gaderne snor sig med længehuse i friserstil, som ligger tæt ud til gaden. Byen bærer også i nogen grad præg af tysk 1800-tals arkitektur.

Der er en rig kulturarv med vestsleviske bygninger som gårde, huse, købmandsgårde og hånd-værkerhuse. Langs Ballumvej er der desuden gode eksempler på arbejderboliger til den tidligere tæppefabrik og huse i Bedre Byggeskik.

Byens huse afspejler i høj grad, at der har været skiftende økonomiske konjunkturer. Det kan direkte aflæses i bybilledet, at der har været flere storhedsperioder for byen. De rige markjorder har betydet, at landbrugsproduktionen har fået en central betydning for området.

Løgumkloster - kirke- og klosterbyen
Løgumkloster er en attraktiv bosætningsby ved Brede å. Byen er oprindeligt bygget op omkring et cistercienserkloster. Løgumkloster Kirke er en af de meget markante middelalderlige kirker i Sønderjylland.

Løgumkloster har som Højer haft status som "Flække" og har haft ret til at drive handel og håndværk - som bl.a. på byens bevarede markedsplads.

Løgumkloster er i dag centrum for kirkekultur og efteruddannelse. Der er efterskoler i området, som er et stærkt aktiv for kommunen.

Byen har et aktivt erhvervsliv med bl.a. vaskerier og aluminiumsproduktion. Løgumkloster har et bredt udbud af handels- og servicemuligheder og mange muligheder inden for kultur- og fritids-liv. Der er attraktive boligområder idet den er rig på grønne rekreative arealer.

Skærbæk - Byen tæt på Rømø
Skærbæk var tidligere en landsby på Geestranden mellem Ribe og Tønder. Byen har gennem det seneste århundrede udviklet sig omkring jernbanen og Hovedvej 11.

Den oprindelige landsbybebyggelse er næsten forsvundet, men kirken er stadig et markant pejlemærke i byen. Uden for byen er der store marskarealer og i øvrigt markante naturområder. Brøns, Døstrup og Frifelt er nærmeste lokalbyer. Der er byzonearealer i Havneby, Kongsmark og Toftum.

Byen er attraktiv for bosætning med godt forretningsliv, god service, gode muligheder for aktivt ferie- og fritidsliv. Byen ligger tæt på Esbjerg Kommune.

Toftlund - Kultur- og foreningsliv
Toftlund ligger markant på kanten af Toftlund Bakkeø. Landskabet omkring Toftlund er præget af store dyrkede landbrugsarealer og markante naturområder som Hønning Mose og Hønning Plantage. Toftlundområdet virker, som følge af de store dyrkede landbrugsområder og naturom-råder, som meget grønt med store rekreative værdier.

Toftlunds særlige styrke er de mange muligheder inden for kultur og fritidsliv. Der er ligeledes et bredt udbud af handels- og servicemuligheder. Byen har et aktivt erhvervsliv og et lokalt erhvervscenter. I Toftlund og i de omkringliggende bysamfund eksisterer et aktivt forenings- og klubliv, hvor mange deltager i sport og kulturelle aktiviteter.

En af Toftlunds andre styrker er også nærheden til arbejdspladser i Esbjerg og Kolding.
Lokalsamfundet omkring Toftlund er meget aktivt, lokalbyer som Agerskov, Arrild og Branderup samt landsbyeren Rangstrup.

Området har en omfattende turisme med aktiv ferie f.eks. golfbaner lige op til byen og Arrild ferie by med faciliteter som kan benyttes af alle.

Bredebro - Stationsby
Bredebro er stationsby og har en del bevaringsværdige huse i bedre byggeskik. Der er en del erhvervsaktivitet i området, og der er gode fritidsfaciliteter.

Lokalbyer
Lokalbyerne er udpeget i kommuneplanen med udgangspunkt i rimelig adgang til den daglige service af varierende karakter, enkelte virksomheder og arbejdspladser udenfor centerbyerne.

Lokalbyerne Brøns, Bådsbøl Ballum - Husum Ballum, Sdr. Sejerslev og Møgeltønder ligger inden for Vadehavsregionen og har strukturelt en fælles reference nemlig tilknytningen til havet og marsken.

Brøns er en vejklyngeby, og det ældre bebyggelsesmønster, hvor gårde og huse lå grupperet omkring et slynget og forgrenet vejnet, kan stadig aflæses i den nuværende struktur.

Brøns har sin særlige kvalitet i beliggenheden ved ådalen samt i afgrænsningen til det åbne land. Byen er derfor særlig sårbar over for bebyggelse eller beplantning, der slører bebyggelsens afgrænsning og overgang til ådalen og til marskarealerne mod vest.

Serviceniveauet pr. august 2009: benzinsalg, enkelte butikker (pladskrævende varegrupper), en del håndværksvirksomheder, nogle liberale- og serviceerhverv samt daginstitution og skole.

Bådsbøl-Ballum er en vejklyngeby, hvor den ældre gård og husbebyggelse ligger omkring et let forgrenet vejnet.

Den særlige landskabelige placering og udsigten til Vadehavet i den vestlige del af byen er en af byens særlige kvaliteter, som man fortsat bør værne om. Som helhed er byen sårbar over for yderligere fortætning med nyere parcelhuse. Se under Husum-Ballum

Husum-Ballum er en vejklyngeby, hvor den ældre gård og husbebyggelse lå samlet langs et let forgrenet vejnet. I byen er flere af de ældre egnstypiske gårde og huse bevaret. Gårde og huse høre til den ældre bydannelse, ligesom der i landsbyen findes flere fine bygninger i Bedre Byggeskik.

Byens særlige kvalitet ligger primært i den høje koncentration af bevaringsværdige enkeltbygninger, der giver landsbyen karakter.

Serviceniveauet pr. august 2009: dagligvarebutik, benzinsalg, skole og daginstitution, enkelte servicevirksomheder, håndværksvirksomheder og liberalt erhverv.

Sønder Sejerslev er en slynget vejby, og den karaktergivende bebyggelse ligger stadig langs den gamle bygade, der dog er væsentligt reguleret i den østlige del af landsbyen.

Byen har mod syd udviklet sig med en mindre parcelhusbebyggelse, der ikke præger oplevelsen af byen væsentligt. De grønne kig ud af landsbyen i den vestlige del er ligeledes et værdifuldt træk, der er sårbart over for ændringer.

Serviceniveauet pr. august 2009: enkelte udvalgsvarebutikker, daginstitution, skole, enkelte håndværksvirksomheder og liberale erhverv.

Møgeltønder er sammensat af flere selvstændige bebyggelsesmønstre. Tilsammen danner disse mønstre en usædvanlig helstøbt og velbevaret helhed.

Som helhed hører Møgeltønder til vores mest helstøbte og bedst bevarede byer, og den er i dag præget af omfattende bevaringsarbejde, som pågået gennem årene for at sikre byens bevaringsværdier. Møgeltønder og det omkringliggende landskab bør omgåes med den allerstørste respekt og omhu.

For at beskytte landskabet bør man friholde området syd for byen for bebyggelse eller tæt beplantning. Den præcise overgang mellem geest og marsk, der er typisk for byen må ikke sløres.

Serviceniveauet pr. august 2009: flere udvalgsvarebutikker, café og restauranter, flere service og håndværksvirksomheder, daginstitution, skole, liberale erhverv og industri.

Abild - syd for kirken finder vi endnu rester af den oprindelige landsbystruktur. I dag er den oprindelige struktur stærkt opløst. Udskiftningen* der begyndte i 1770´erne og en brand i 1805, hvor en stor del af byen blev lagt i aske, betød en større udflytning af byen.

Mellem moderbyen og udflytningen voksede i det følgende århundrede en spredt bebyggelse frem. Den blev hovedsagelig koncentreret langs Nørrevej. På den måde fik byen et meget langstrakt øst-vestligt forløb. Her er der siden 1950´erne kommet store parcelhuskvarterer til, der helt har fjernet 17-1800-tallets landsbykarakter. Sammen med bebyggelsen danner vestbyens beplantning en markant grænse mod det åbne land. Vi kan ligeledes opleve en klar afgrænsning mod engarealerne i øst.

Serviceniveauet pr. august 2009: enkelte servicevirksomheder, en række håndværksvirksomheder samt daginstitution og skole.

*Udskiftningen betegner den proces under Landboreformerne 1700-1850, hvorunder landbrugsejendomme flyttede fra landsbyerne ud til de pågældende landbrugsejendommes nye markarealer.

Arrild - når man kommer til Arrild er det første man får øje på den flotte kirke. Præstegården ligger vest for kirken med præsteskoven i baggrunden. I præsteskoven finder vi et fint stisystem hvor man kan besigtige bl.a. befæstningsanlægget fra 1. Verdenskrig.

Arrild ligger særdeles naturskønt. Uanset årstid, byder naturen her på smukke og intense oplevelser. Vi har bl.a. det helt unikke, lyngbevoksede område "Helm Polde", der grænser op til det meget populære feriested Arrild Ferieby, der blev etableret i 1976. Feriebyen har i dag omkring 400 privatejede feriehuse.

Serviceniveauet pr. august 2009: dagligvarebutik, benzinsalg, en række servicevirksomheder, nogle håndværksvirksomheder, liberale erhverv samt svømmehal, skole og daginstitution.

Agerskov er et gammelt kirkesogn midt i Sønderjylland.

Der er i byen 3 skoler: Den kommunale folkeskole med overbygning, Den kristne Friskole og Agerskov Ungdomsskole af 1919.

Byen har et godt erhvervs- og handelsliv med gode butikker samt en del mindre industri. Området er et typisk landbrugsområde.

Der er mange foreninger i Agerskov, der gør en stor indsats for at skabe en spændende hverdag (se under Foreninger).

Serviceniveauet pr. august 2009: dagligvarebutik, enkelte udvalgsvarebutikker, en række servicevirksomheder, industri- og håndværksvirksomheder, værksteder, særlig pladskrævende varegruppe, liberale erhverv samt daginstitutioner, folkeskole og efterskole.

Bedsted - byen har en spændende struktur. Den har reelt tidligere bestået af tre dele, nemlig en gammel fortebebyggelse, der ligger nærmest "Bedsted bjerg", en vejbebyggelse, der følger Sivkrovej og endelig kirken, der ligger mellem byen og Arndrup Mølle.

Langs Sivkrovej findes den ældste bebyggelse med flere huse, der skriver sig tilbage til 1700-tallet. Kirkevej er præget af det byggeri, som kom med jernbaneforbindelsen, den oprindelige station, kro og købmandshandel.

Serviceniveauet pr. august 2009: Dagligvarebutik, liberale erhverv, børnecenter incl.skole, enkelte servicevirksomheder, håndværksvirksomheder, industri og værksteder.

Branderup er beliggende centralt i Sønderjylland.

Branderup Andelsmejeri, som blev stiftet i 1888, blev et vendepunkt for Branderup. Mejeriets placering var ideel i forhold til leverandørerne, da der lå mange gårde omkring byen. Byen blev bygget op omkring mejeriet, for med transporten til og fra mejeriet med hestevogn blev der jo straks brug for hjulmager, smed, rebslager og produktion af smørdritler. I 1904 blev der bygget en station til "æ Kleinbahn" der i løbet af nogle år fik status som den største godsbanestation ved Haderslevs Amts "Klein-baner".

Branderups "storhedstid" var i perioden 1890 til 1940, hvorefter byens udvikling er stagneret.

Serviceniveauet pr. august 2009: servicevirksomheder, håndværksvirksomheder, liberale erhverv og industri samt daginstitution og skole.

Døstrup - vest for hovedvejen er Døstrup stadig præget af gamle velholdte gårde og huse. Langs hovedvejen og nær jernbanen ligger stationsbyens bebyggelse fra århundredeskiftet med huse i tysk jugendstil.

Sognebyen var centrum for handel og håndværk. Mejeriet oprettedes i 1887 ved hovedvejen. Det var især kendt som smørmejeri og fungerede i over 100 år - men er nu nedlagt.

Serviceniveauet pr. august 2009: nogle servicevirksomheder, håndværkvirksomheder, liberale erhverv og værksteder samt daginstitution og skole.

Frifelt - i 1840 var der kun et hus - et kådnersted, mindre landbrug - som allerede dengang blev beteg-net som Frifelt. Foruden landbruget blev der drevet kro, købmandshandel og rebslageri, fra ejendommen. Helt op til sidst i 1890'erne var der stadigt kun ganske få huse i landsbyen, men i 1898 blev teglværket opført i Frifelt. Det betød, at der kom flere indbyggere til byen. Jernbanen kom til byen i 1911. Teglværket blev nedlagt omkring 1919 og jernbanen lukkede i 1937.

Serviceniveauet pr. august 2009: dagligvarebutik, servicevirksomheder, håndværksvirksomheder, værksteder, liberale erhverv samt daginstitution og skole.

Havneby - havnen blev anlagt i 1961-64 og her har en del kutter havn. Desuden nyder byen godt af turisme fra de omkring liggende sommerhuse, hoteller og feriecenter.

I 1963 åbnes i færgerute mellem Havneby og List. Ud over dens betydning for turismen, har den især betydning for lastbiler, der skal fra og til Sild.

Serviceniveauet pr. august 2009: Daglig- og udvalgsvarebutikker, restauranter, nogle service- og håndværksvirksomheder, liberalt erhverv samt skole og daginstitution. Det skal nævnte at et nyt butikscenter i bymidten er taget i brug, så der forventes en udvikling indenfor butik og handel.

Jejsing er en vejklyngeby. Langs sidegaderne ligger gårde og huse uregelmæssigt fordelt i klynger.

Landsbyen kan efter oprindelse opdeles i 2 - "bondebyen" mod vest som udgør det gamle Jejsing og "stationsbyen" mod øst, der opstod efter anlægget af jernbanen i 1867.

Den gamle del er præget af småhuse, tidligere husmandssteder og stuehuse til nu nedlagte gårde. Mange om- og tilbygninger samt moderniseringer gør det for mange bygningers vedkommende svært at genkalde bygningernes oprindelige udseende og funktion.

Serviceniveauet pr. august 2009: servicevirksomheder, håndværksvirksomheder, værksteder, liberale erhverv, industri og børnehave/skole.

Visby - her findes endnu møllehus og magasin efter en nedlagt vindmølle. Vindmøllen nedbrændte omkring 1920. Stationskro ligger ved baneoverskæringen ved vejen mellem Visby og Sølsted. Stationskroen blev opført i 1890 i tysk stil. Siden er den ombygget til Visby Fritidscenter.

Der har været udpeget et mindre lokalt teglværk ved Visby.

Serviceniveauet pr. august 2009: nogle servicevirksomheder, håndværksvirksomheder og flere liberale erhverv samt dagligvarebutik og børnecenter med daginstitution og skole.

Øster Højst - den gamle bydel omkring kirken opleves intim. Bydelen har specielt mod øst en fin afslutning, hvor man kan opleve kig mod kirken. Den ældste bebyggelse er samlet omkring kirken og langs Smedegade nord for kirken. Denne del af byen har stadig en smule karakter af forteby. Syd for kirken er Klodsgade og Kirkegade et gammelt bymiljø med flere gamle huse.

Serviceniveauet pr. august 2009: servicevirksomheder, håndværksvirksomheder, liberalt erhverv, værksteder, daginstitutioner og skole.

Landsbyer i Tønder Kommune
Landsbyerne er udpeget efter kriteriet min. 30 husstande samt et forsamlingssted (kirke, forsamlingshus, Klubhus eller lignende).

Inden for vadehavsregionen er der beskrevet 5 landsbyer, Mjolden, Østerende-Vesterende Ballum, Hjerpsted, Sæd og Rudbøl som har samme tilknytning til havet og marsken som lokalbyerne beskrevet ovenfor.

De øvrige landsbyer er: Daler, Drengsted, Ellum, Hostrup, Rangstrup, Randerup, Rejsby, Skast, Sæd, Sølsted og Ø. Gasse.

Statslige mål
Det fremgår af Landsplanredegørelse 2006, at udviklingen af et nyt bymønster bør basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling.

Målene er:

  • At der sker en modernisering af det eksisterende bymønster
  • At der er forskel på land og by, og at der skal være en klar grænse mellem by og land
  • At undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal understøtte ønsker om at udvikle landdistriktet
  • At der fortsat satses på byomdannelse, som er med til at revitalisere den eksisterende by, og som kan reducere behovet for at tage nyt land ind.

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort