Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Veje og Stier
Jernbaner, Havne og Flyvepladser
Trafiksikkerhed
Kollektiv Trafik
Vandforsyning
Spildevand
Affald
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Varme- og elforsyning
Vindmøller
Bredbånd og Fibernet
Kystsikring
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Infrastruktur og Tekniske anlæg Affald Retningslinier

Retningslinier for affaldshåndtering i Tønder Kommune

Der er retningslinier for:

Anlæg til deponering, forbrænding og genbrug af affald i Tønder Kommune
Retningslinie 4.7.1
Deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, og herunder drikkevandsinteresser. Deponeringsegnet affald opbevares i det eksisterende anlæg i Vester Gammelby, som overholder disse hensyn. Mellemdeponering af affald til forbrænding skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst opretholdes.

Forbrændingsegnet affald skal igennem interessentselskabet Sydjysk Affaldsvarme I/S leveres til Haderslev Kraftvarmeværk.

Genbrugsegnet affald skal leveres til miljøgodkendte modtageanlæg til sortering og afsætning.

Tønder Kommune har ansvaret for, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere nuværende og fremtidige affaldsmængder. 

Jord fra bygge- og anlægsarbejder
Retningslinie 4.7.2
Der stilles krav til bygherrerne, inden de starter et bygge- og anlægsprojekt. De skal ved en jordbalanceberegning sikre, at projektet producerer mindst muligt overskudsjord. Overskudsjord fra andre bygge- eller anlægsprojekter bør indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til anlægsprojekter.

Overskudsjord, som ikke kan genanvendes på opgravningsstedet, skal håndteres på en sådan måde, at ren jord ikke sammenblandes med forurenet jord, og at jordpartier forurenet med forskellige stoffer ikke blandes sammen. Jord, som genanvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal være dokumenteret ren, men det kan efter konkret vurdering undtagelsesvis fraviges.

Restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder
Retningslinie 4.7.3
Anvendelse af sekundære råstoffer som flyveakse og bundaske fra kulforbrænding samt slagger fra affaldsforbrænding bør indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til større bygge- og anlægsprojekter.

Der vil blive nedlagt forbud mod anvendelse af flyveaske, slagge og forurenet jord der er anmeldt efter bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, hvis en konkret vurdering giver anledning til at antage, at anvendelsen vil medfører forurening eller risiko herfor.

Ligeledes vil der ikke blive givet tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til at flytte eller modtage forurenet jord, hvis en konkret vurdering giver anledning til at antage, at anvendelsen vil medføre forurening eller risiko herfor.

Affaldsprodukter til jordbrugsformål
Retningslinie 4.7.4
Affaldsprodukter til jordbrugsformål defineres som affaldsprodukter der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Ved specielle affaldsprodukter forstås affaldsprodukter der ikke er optaget på bilag 1 i bekendtgørelsen.

Udbringning af specielle affaldsprodukter til jordbrugsformål vil ikke blive tilladt, hvis en konkret vurdering giver anledning til at antage, at anvendelsen vil medføre forurening eller risiko herfor.

I skove vil udbringning af specielle affaldsprodukter til jordbrugsformål ikke blive tilladt, hvis en konkret vurdering giver anledning til at antage, at anvendelsen vil medføre forurening eller risiko herfor.

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort


Modtageanlæg

Her behandles affaldet fra private husstande i dag:

Tønder Deponi: Restkapacitet 500.000 m3 svarende til 50-75 år.

Haderslev Kraftvarmeværk: Kapacitet 62.000 tons pr. år (reserveret ca. 16.000 tons fra Tønder Kommune).

Genbrugscentret i Løgumkloster: Storskrald fra private husstande og genanvendeligt affald fra genbrugspladserne i Tønder Kommune.

Dansk Affald i Vojens: Affald til deponering og forbrænding fra det tidligere Nørre-Rangstrup Kommune, og det genanvendelige affald fra genbrugsbeholderen.