Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Baggrund og Retsvirkninger
Nabokommuner
Klimatilpasset udvikling
Sundhed
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Kommuneplan 2009-2021 generelt Baggrund og Retsvirkninger

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune
Baggrund

Med Kommuneplan 2009-2021 får Tønder Kommune en samlet plan og et ensartet administrationsgrundlag for hele kommunen.
Kommuneplanen bygger på de 6 tidligere kommuners kommuneplaner samt Regionplan 2005. De enkelte temaer er opdateret og fremskrevet på baggrund af den forventede udvikling fra 2009 og i planperioden på 12 år frem til 2021. Der er fortaget en sammenskrivning og ensretning af de tidligere kommuneplaner og gældende kommuneplantillæg, og regionplanens retningslinier er indarbejdet.

De 6 tidligere kommuneplaner er:

  • Kommuneplan 1999-2008 for Bredebro Kommune
  • Kommuneplan 2002-2014 for Højer Kommune
  • Kommuneplan 2001-2009 for Løgumkloster Kommune
  • Kommuneplan 2000 for Nr. Rangstrup Kommune
  • Kommuneplan 1993-2005 for Skærbæk Kommune
  • Kommuneplan 2000-2012 for Tønder Kommune.

Disse planer vil sammen med gældende kommuneplantillæg samt retningslinierne i Regionplan 2005 blive ophævet ved endelig vedtagelse af Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune.

Kravene til kommuneplanen findes i Planloven, hvor det er beskrevet hvilke emner der skal planlægges for og på hvilken måde. Kommuneplanen må ikke stride mod den overordnede planlægning og er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

De overordnede planer er:

  • Den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark
  • Gældende landsplandirektiver og statslige interesser i kommuneplanlægningen
  • Vandplan og Natura 2000 planer jf. Miljømålsloven (udarbejdes af Staten)
  • Natura 2000-skovplan jf. Lov om skove (udarbejdes af Staten)
  • Råstofplan jf. lov om råstoffer (udarbejdes af Region Syddanmark).

Endvidere skal der, hvor det er aktuelt, ske en koordinering med nabokommunernes planlægning.

Retsvirkning
Kommuneplanen medfører ikke direkte retsvirkninger for den enkelte ejendom, men kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse i henhold til § 12 i Lov om planlægning.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Læs mere i Lov om planlægning - se link i højre spalte.

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Faktaboks

Planloven

Regional udviklingsplan

Råstofplan

Statslige interesser

Skema for ophævelse af regionplanretningslinier
 oversigtsskema.pdf (228.4 KB)