Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Kulturhistorie
Kulturmiljø
Bygningskultur
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Kulturarv Bygningskultur Redegørelse

Redegørelse for bygningskultur i Tønder Kommune

Tønder Kommunes byer og bygninger viser kommunens kulturarv på sin egen måde. De fredede og bevaringsværdige bygninger repræsenterer de bedste bevarede eksempler på en byggemåde, byggeskik, arkitektur og levevilkår gennem tiden i kommunen.

Redegørelsen beskriver:

og bygningskulturen i Centerbyerne:

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger i Danmark udgør en væsentlig del af den danske kulturarv. Bevaringsværdige bygninger vurderes ud fra arkitektur værdier og kulturhistoriske værdier, og udfra om de har en særlig regional eller lokal betydning. En udpegning som bevaringsværdig bygning omfatter alene bygningens ydre.

Det er kommunen, der udpeger bygninger som bevaringsværdige. For at sikre de bevaringsværdige bygninger, optages de i kommuneplanen eller de udpeges i lokalplaner. Det betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.

I den tidligere Tønder Kommune (1993) og i den tidligere Løgumkloster Kommuner (1999) er der blevet udarbejdet Kommuneatlas, hvor i de bevaringsværdige bygninger er registreret efter en såkaldt SAVE-metode. Herudover er der foretaget Save-registreringer af enkelte bygninger i forbindelse med udarbejdelse lokalplaner i tidl. Skærbæk Kommune, og i Østerende- og Vesterende Ballum.

I Tønder Kommuneplan 2009-2021 er alle bygninger, der har opnået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i en SAVE-registrering optaget som bevaringsværdige samt de bygninger, der i en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af et forbud mod nedrivning.

Udover de SAVE-udpegede bygninger, findes der en række bevaringsværdige bygninger som er udpeget i lokalplaner eller som har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Fredede bygninger
Det er Kulturarvsstyrelsen der har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger. Alle bygningsarbejder vedrørende fredede bygninger kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Tønder Kommune har 198 fredede bygninger pr. september 2009. Hovedparten af de fredede bygninger er beliggende i kommunens vestlige del, i Møgeltønder, Tønder og på Rømø. Mange af bygningerne er eksempler på bygninger opført i Vestslesvigsk byggestil som er den ældre byggeskik i hele den vestlige del af kommunen.

Centerbyer

Tønder:
I Tønder er midtbyens struktur, gadenet og udstykning bevaret fra byens grundlæggelse (middelalderen). Byens matrikelstruktur kaldes "Stavn" og er et langt smalt grundstykke, som blev udstykket fra hovedgaden ned mod åen. Denne inddeling har kun givet mulighed for at bygge gavlhuse.

Gavlhusene er Tønders vartegn, så bevaringsinteresserne går ud på at sikre disse historiske bygninger, så de forbliver som gavlhuse. Vi vil undgå sammenlægninger af de smalle matrikler.

Tønder har gennem historien haft status af købstad og amt og har derfor en række officielle bygninger, der hver især repræsenterer en tidstypisk funktion og arkitektur op gennem tiden. Disse historiske bygninger skal sikres og respekteres, således at deres bygningsstil, arkitektur og tidligere funktion stadig kan ses i facaderne ved ombygning, renovering, udvidelse eller ændret anvendelse.

Arkitekturen i bymidten og i villakvarterene viser den til hver tid udbredte byggestil og viser en mangfoldighed af byggemåder og blandinger af stilarter. Helt specielt for Tønderegnen er dog den stilart benævnt Baupflege Kreis Tondern. Den kommer til udtryk i villaer og officielle bygninger fra 1908 til ca. 1920.

Ved nybyggeri i bymidten søger vi også at sikre bevaringsinteresse. Skalaen, udseendet og materialerne af nybyggeriet skal underordne sig og tilpasse sig de historiske omgivelser. I villakvarterene søger vi at sikre bevaringsinteresserne ved at nybyggeriet skal tilpasse sig materialer og arkitekturen i de øvrige bygninger i gadebilledet. Det medvirker til at understøtte helheden.

Løgumkloster:
Lave længehuse langs gaderne, rundt om Markedspladsen og de ældste bygninger beliggende nær kirken karakteriserer Løgumkloster. Gadenettet er velbevaret. Alléen, der fungere som sti og bagvej, er en sjældenhed. Bybilledet er præget af  facadernes lyse farver og røde tegltage.

Byens bevaring sikres ved at bevare den gamle struktur i gadenettet, værne om de bevaringsværdige bygninger og højne bevaringsværdien af de øvrige bygninger.

Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved, at skalaen, udseendet, farveholdningen og materialerne af nybyggeriet underordner sig og tilpasser sig de historiske omgivelser.

Skærbæk:
Byen bærer i dag præg af at være en stationsby med tidstypiske byhuse, men der er bevaret enkelt stråtækte længehuse fra landsbyens tid. I byhusenes byggestil findes repræsentanter for hjemstavnsstilen og begyndelsen på bedre byggeskik perioden.

Byens bevaring sikres ved at værne om bygningskulturen, byens byggestil gennem tiden og de bygninger der repræsenterer gode eksempler på de enkelte arkitektoniske tidsperioder.

Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved, at skalaen, udseendet, farveholdningen og materialerne af nybyggeriet underordner sig og tilpasser sig de historiske omgivelser.

Toftlund:
Byen er præget af at have været bygget som en stationsby nord for den romanske kirke. Bybilledet i den ældre centrale del består af af typiske stationsby bygninger og mange ældre villaer.

Byens bevaring sikres ved at bevare de mange ældre villaer, tidstypiske byhuse og tage vare om de udpegede bevaringsværdige bygninger.

Ved nybyggeri skal bevaringsinteressen også sikres. Det sker ved, at skalaen, udseendet, farveholdningen og materialerne af nybyggeriet underordner sig og tilpasser sig de historiske omgivelser.

Bredebro:
Byen har bevaret noget af en visuel deling - i den ældre landsby med gårdene mod vest, jernbanen i midten, stationsbyen mod øst og de ældre huse ved kirken. Bygningerne i stationsbyen er tidstypiske byhuse.

Bevaringsinteresserne sikres ved at bevare resterne af gårdene i landsbyen og ved at sikre de karakteristiske stationsbygninger og deres byggestil.

Ved nybyggeri sikres bevaringsinteressen ved, at skalaen, udseendet og materialerne af nybyggeriet underordner sig gadebilledet.

Højer:
Byen er en typisk marskby, hvor det oprindelige øst-vest gående gadenet er bevaret, men er i dag sløret af den senere byudvikling med nord-sydgående gader. De ældste længehuse og gårde er bygget i sydvestslesvigsk byggestil og de fleste af dem ligger som øst-vest vendte længehuse. Nationalromantiske bygninger (trempelbygninger) og byhuse i hjemstavnsstil karakteriserer byudviklingen ved starten af forrige århundrede.

Bevaringsinteresserne i byen sikres ved, at bevare gadenettet og værne om de stråtækte længehuse og gårde, og de tidstypiske byhuse fra det 19 århundrede. Vi skal bevare det særlige marskmiljø der karakteriserer byen.

Ved nybyggeri sikres bevaringsinteressen ved at skalaen, udseendet og materialerne af nybyggeriet underordner sig gadebilledet og byens udtryk.

Til toppen

 

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort


Faktaboks

SAVE-metoden anvendes til at finde en bygnings bevaringsværdi.

Bevaringsværdien findes ved en vægtning mellem parametrene: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitetsværdi og Tilstandsværdi.

Den endelige bevaringsværdi angives på en skala fra 1-9, hvor karakteren 1 er den højeste værdi.

Links
Fredede og Bevaringsværdige bygninger