Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Kystlandskab
Landskab
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Skove
Vand
Natur
Nationalpark Vadehavet
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Landskab, natur og vand Landskab Redegørelse

Redegørelse for Landskab i Tønder Kommune

Tønder Kommunes landskaber afspejler Danmarks geologi gennem de sidste 300.000 år. Vadehavet danner fortsat nye landskaber. Tønder Kommune vil bevare de særegne landskaber i kommunen og formidle de værdier og muligheder for oplevelser, der er knyttet til dem.

Redegørelsen beskriver:

Landskabets karakter


I Tønder Kommune finder man næsten alle typer landskaber. Ganske vist er her ikke fjorde og landskaber med stejle bakker, til gengæld er her marsk og Vadehav.

Tønder Kommune har fire typer af store geologiske landskaber: Hedeslette, bakkeøer, marsk og vade og Rømø. De har alle en "fortælleværdi" - man kan se, hvordan landskabet er blevet dannet i de forskellige, nye geologiske perioder. Fortælleværdien er mest iøjnefaldende hvor der er tydelige overgange. Men også de små, mere utydelige landskabsformer kan illustrere specielle geologiske fænomener.

Hedeslette
Hedesletten fylder meget i Tønder Kommune. Den er dannet af smeltevandet fra gletscherne, som stod fra Vojens til Padborg indtil for 12-15.000 år siden. Vandet løb mod vest, med ringe fald. Undervejs fladt grus og sand til bunds og dannede det flade landskab. Vandløbene snoede sig fordi faldet var ringe, og det mønster kunne man stadig se i de større åer, indtil de blev reguleret op gennem 1900-tallet. Det er forsøgt genskabt enkelte steder gennem genopretningsprojekter, bl.a. i Arnå, Lobæk og Brede Å.

De snoede åløb gnavede ind i det omgivende terræn, så der opstod ådale. Mange steder står ådalene med ret markante skrænter i dag, f.eks. Brede Å nedstrøms Koldingvej. Her kan man få indtryk af, hvor meget åen har snoet sig før reguleringen i midten af 1950'erne.

Moserne
Nogle steder på hedesletten er afløbsforholdene særligt dårlige. Her opstod store, ret fladvandede søer, som med tiden groede til i sump og mose. Indenfor Tønder kommunes areal har der oprindeligt været titusinder af hektar med mose. I dag er der højst tusind hektar tilbage, og kun 10-15 ha i Draved Mose er upåvirket af tørvegravning. Men alligevel påvirket af afvandingen af de tilstødende landbrugsarealer.

Tørvemos vokser sommer og efterår, og laver på den måde årringe i mosen, så de enkelte lag kan dateres. De urørte tørvelag har "konserveret" den plantevækst, der voksede på mosen og den pollen, der blev blæst ind over den, den gang laget blev dannet. Samtidig bliver oplysninger om luftens indhold af forskellige stoffer også lagret. Draved Mose er en af landets ældste moser og den urørte del rummer derfor meget værdifuld information om klima og plantevækst fra de sidste 6-8.000 år.

Enkelte steder på bakkeøerne har der også været områder med dårlige afløbsforhold. Her er der også dannet moser, som alle er mere eller mindre gravet ud. Derfor er det ikke sandsynligt, at de indeholder brugbar information om klima, plantevækst mv. i de 100.000 år, de har ligget der. Et eksempel er Gammelskov Mose ved Agerskov.

Arbejdet med at grave tørv i moserne fyldte meget i dagligdagen for bare 100 år siden. I Tønder kommune har der været meget store moser, som gav sommerarbejde til mange mennesker. En del af tørven blev sendt ud af området, og skaffede derved lidt ekstra indtægt, så moserne er også interessante og bevaringsværdige fra et kulturhistorisk synspunkt.

Bakkeøer
En anden stor del af landskabet i Tønder kommune er bakkeøerne. Det er rester af et landskab fra næstsidste istid, 100.000 år ældre end landskabet fra den sidste istid. Dengang var hele Danmark dækket af gletscher, og i bunden af den skubbede isen bakker og pløjede dale op, til et landskab, som man ser det i Østdanmark. Siden da er bakkerne fladet noget ud af regn, frost og tø, og under sidste istid har smeltevandet på hedesletten gnavet i kanten af bakkerne. Nogle steder har det givet ret stejle skrænter, f.eks. ved Løgumgårde og øst for Branderup.

I bakkeøerne ligger der lag (typisk i moser), som altså er ca.100.000 år gamle og kan vise noget om klima og plantevækst i tiden mellem de to istider. Nord for Emmerlev Klev er der kommet en mose til syne i skrænten ud mod Vadehavet, som indeholder sådanne lag.

Marsk og vade
Marsken er dannet efter sidste istid og er noget særligt for Tønder kommune. Tidevandet bringer fint materiale med ind ved højvande, det falder til bunds når vandet vender og bliver en smule mere stabilt, når det tørrer ved lavvande. Disse arealer kaldes vade. Der aflejres ikke meget i løbet af et år, men over århundrederne danner tidevandet næsten metertykke lag af klæg, opdelt af sandlag, der stammer fra stormfloder. Efterhånden kan salttålende planter indvandre på vadefladerne, og der dannes et mere eller mindre sammenhængende plantedække: Marsk. Det er meget næringsrig og god jord, men våd og udsat for overskylning med saltvand. Derfor skal den sikres mod havet med diger og afvandes med grøfter, som ledes til en pumpestation, hvis jordens fulde dyrkningsværdi skal kunne udnyttes. Den ikke inddigede marsk hedder forland, mens den jord, der er sikret bag havdigerne hedder marsk.

Når tidevandet skyller frem og tilbage over forlandsmarsken, opstår der render - priler - som slynger og snor sig på samme måde som åerne i ådalene. De fleste steder er prilerne rettet ud for at få en hurtigere afstrømning. I dag er der kun ganske få områder i hele Vadehavsområdet, hvor pril-systemerne ligger, som naturen har dannet dem. Det bedst bevarede område ligger på Nord-Rømø.

Diger og koge
Inddigning af forland begyndte tidligt i middelalderen, og det sidste dige i Tønder kommune er det fremskudte dige ved Højer, som blev anlagt 1979-81. De inddigede områder - kogene - ligger som regel lavere end de åer, som naturligt ville afvande områderne. Åerne er omgivet af ådiger, som forhindrer åvandet i at løbe ud over kogene. Samtidig skal åerne ledes ud i havet via sluser i havdiget.

Sluserne bliver lukket ved højvande, så havet ikke kan løbe ind og oversvømme kogene med saltvand. Oven i dette kan der være systemer til bevanding af græsjordene i kogene. I græsningssæsonen pumpes åvand ind i et kanalsystem, som fordeler vandet til de enkelte fenner (marklodder), og sørger for god og stabil græsvækst. Dette system er restaureret og i drift i de ydre koge i Tøndermarsken. Alt i alt et ret kompliceret system til at styre vand. Marsken bag digerne er virkelig et kulturlandskab. Sporene af priler og gamle snoede åløb fra før reguleringerne kan stadig ses i den vestlige del af Højer kog og i sydlige Møgeltønder kog.

Rømø, en strif'tort* af marsk og klit
Rømø er ung, målt med geologisk målestok. Øen er opstået på kanten af vaden efter sidste istid, mellem Vadehavet og den mere åbne Nordsø. Den østligste del er ældst, opstået som et højt parti på vaden, sådan som øen Jordsand, som forsvandt som egentlig ø for 20-30 år siden. På vestsiden af en sådan banke aflejrer havet sand på en bred flade. Sandet blæser sammen i klitter, som på Rømø har dannet 3-4 rækker, med lave, vandlidende områder imellem. I dag står den yderste sammenhængende klitrække på overgangen til den store strand, som nogle steder er over 2 km bred.

Rømø vokser stadig mod vest Der bliver stadig tilført sand til stranden, og her opstår der nye klitter. De steder, hvor plantevæksten ikke bliver slidt væk af bl.a. bilkørsel, kan den sparsomme plantevækst holde på sandet, som lidt efter lidt samler sig til en regulær klit. I løbet af de sidste 25 år er der dannet en stribe klitter yderst på stranden, som nogle steder er op til 12 m høje.

De ældre klitrækker gror efterhånden til med lyng. Der opstår klithede, som er en særlig vigtig naturtype på europæisk plan. Nogle steder er der stadig vindbrud, som blæser sandet sammen i høje parabel-klitter. Sandet bliver blæst op mod øst-nordøst, hvor de højeste dele ligger. Herfra løber to rækker af lavere klitter, som ikke er blevet gnavet så meget af vinden. Spidsbjerg og Høstbjerg på 19 m hver er fine eksempler på vindens kraft og på de problemer, sandflugten har skabt frem til midten af 1900-tallet, hvor der blandt andet blev anlagt plantager på øen.

*Strif'tort: Sønderjysk for lagkage

Kulturhistorie
I marsken er jorden god. Siden middelalderen har man i fællesskab inddiget og afvandet kogene, så arealerne bliver driftsikre. Velstanden kan ses i de gamle ejendomme, som tit ligger frit på værfter. Der er ikke meget skov, og jorden er tung, så læhegn har været overflødige. Landskabet bliver derfor præget af de fritliggende gårde og af digerne. Det er enestående i Danmark.

Hedesletten er taget under kultur noget senere. Flere steder ligger der samlinger af små husmandssteder, f.eks. Bjerndrup og Vester Terp Fælled. Det er kolonier, som er flyttet ud, nogle så sent som i første halvdel kolonier af 1900-tallet. Jorden er let, så læhegnene præger landskabet. Også skovene fylder noget mere, men skovarealet i Tønder kommune ligger stadig et godt stykke under landsgennemsnittet.

I de senere årtier er udviklingen i landskabet gået stærkt. Byudvikling, veje og andre tekniske anlæg fylder meget i landskabsbilledet. Overordnet set er landskabet i Tønder kommune fladt, så anlæggene kan virke meget dominerende over store afstande. Også udviklingen i landbruget påvirker landskabet. Bygningerne og markerne bliver større, og hegn, markveje og små skovholme forsvinder. Overordnet set er landskabet i Tønder kommune fladt, så anlæggene kan virke meget dominerende over store afstande.

Geosites
GeoSites er steder, som er vigtige brikker i det store puslespil om at udrede Jordens historie. Derfor har disse steder særlig betydning for dansk og international geologisk forskning, undervisning og turisme. I Tønder Kommune er kysten rundt om Vadehavet og den centrale del af Draved Mose udpeget som geosites. Vadehavskysten viser hvordan vadehavsøerne er opstået og hvordan marsken dannes - igen tydeligst på Rømø. I Draved mose ligger urørte tørvelag tilbage til tiden nogle få årtusinder efter isen forsvand fra Nordeuropa.

Vindmøller - en særlig udfordring
I de store åbne landskaber er det særligt givtigt at stille vindmøller op. Men efterhånden som møllerne bliver større vil de påvirke landskabet i større områder, og oplevelsen af uforstyrrethed forsvinder. I takt med at gamle møller tages ned, bliver de erstattet med nye, som samles i forud fastlagte områder.

Landskabet er en vigtig del af vores hjemstavn
Landskabet er rammen om egnens historie og det billede, vi har i hovedet af vores hjemstavn. Oplevelsen af et landskab er med til at give livskvalitet og trivsel. Især landskaber, hvor der er stille og hvor tekniske anlæg spiller en underordnet rolle kan give ro og afslapning. Sådanne landskaber er ved at være sjældne i Danmark, men findes stadig flere steder i Tønder kommune, for eksempel omkring Helm Polde, Hønning og i marsken.

Det er også ved at være sjældent at der er helt mørkt om natten - det gælder hele Vesteuropa. I Tønder kommune er der stadig områder, hvor man tydeligt kan se stjernehimlen, især når månen ikke er fremme.

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort

 Vadehavet  
Vadehavet og marsken bagved er Tønder kommunes helt specielle landskab


Faktaboks

Sidste istid:
80.000 - 12.000 år før nu
Næstsidste istid:
350.000 - 130.000 år før nu