Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Kystlandskab
Landskab
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Skove
Vand
Natur
Nationalpark Vadehavet
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Landskab, natur og vand Landskab Retningslinier

Retningslinier for landskabet i Tønder Kommune

Tønder Kommune har stadig områder med ro og ringe påvirkning af tekniske anlæg. Det vil kommunen lægge vægt på at bevare. De geologiske landskaber skal bevares synlige, så fortælleværdien ikke bliver forringet. Overgange mellem større landskaber er særligt instruktive. Tønder Kommune er opmærksom på, at marsken, vaden og Draved Mose har særlig geologisk værdi på landsplan.

Ved administrationen af lovgivningen vil kommunen følge retningslinier som sikre hensynet til bevaringsværdigt landskab.

Der er retningslinier for:

Hensynet til bevaringsværdigt landskabet
Retningslinie 7.2.1
I områder, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab skal hensynet til landskabet have stor vægt. Områderne skal som hovedregel friholdes for byudvikling, byggeri og tekniske anlæg, der skæmmer de visuelle, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier.

Påvirkning i bevaringsværdigt landskab
Retningslinie 7.2.2

Projekter, som i væsentlig grad påvirker bevaringsværdige landskaber, som er udpeget på grund af geologiske interesser, skal undgås. Projekter, der kræver VVM-vurdering og som påvirker de geologiske interesser væsentligt, forudsætter kommuneplantillæg.

Retningslinie 7.2.3
Projekter, som direkte eller indirekte forringer bevaringstilstanden af de geologisk værdifulde dannelser, vil normalt ikke blive godkendt.

Skov og beplantning i bevaringsværdigt landskab
Retningslinie 7.2.4.

Plantning af skov i bevaringsværdige landskaber skal undgås.

Retningslinie 7.2.5
Plantning af pyntegrønt og energipil indenfor naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier vil normalt ikke blive tilladt.

Byggeri og tekniske anlæg i bevaringsværdigt landskab
Retningslinie 7.2.6
Hvis det er nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de bevaringsværdige landskaber, skal de placeres, udformes og sløres, så der tages særligt hensyn til landskabet. Påvirkning med støj og lys skal begrænses, og der skal tages hensyn til friluftsinteresserne.

Retningslinie 7.2.7
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt lægges i tilknytning til eksisterende byggeri og skal placeres og udformes, så der tages hensyn til både landskab og naboer.

Offentlighedens adgang til bevaringsværdigt landskab
Retningslinie 7.2.8

Der skal lægges særlig vægt på at sikre og udbygge offentlighedens adgang i de bevaringsværdige landskaber. Det kan ske ved at bevare eksisterende småveje og stier og ved at udbygge og supplere disse.

Støjende fritidsaktiviteteri bevaringsværdigt landskab
Retningslinie 7.2.9

Nye isoleret beliggende anlæg for støjende fritidsaktiviteter vil normalt ikke blive tilladt i de bevaringsværdige landskaber. Ved udvidelse og sanering af eksisterende anlæg skal den samlede støjbelastning af omgivelserne sættes ned.

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort

Billeder

 Højer Sluse 
Indtil 1981 var slusen en sikring for at havet ikke trængte ind i kogene ved højvande - og at vandet fra Vidåen kunne komme ud ved lavvande.


Faktaboks

Bevaringsværdige landskaber er områder, der indeholder interessante og markante geologiske former, kulturhistoriske spor og oplevelsesmuligheder.

De geologiske former er f.eks. særligt flotte bakker, ådale og marsk. De kulturhistoriske spor kan være husmandskolonier, fritliggende marskgårde og diger . Oplevelserne kan være store udsigter, afvekslende synsindtryk og gode muligheder for friluftsaktiviteter.

Anlæg for støjende fritidsaktiviteter er f.eks. skydebaner, motorsportsbaner, flyve-, modelflyve- og svæveflyvepladser, paintballbaner og lignende.