Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Landskab, natur og vand
Kystlandskab
Landskab
Skove
Vand
Natur
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Nationalpark Vadehavet
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Landskab, natur og vand Natur Retningslinier

Retningslinier for natur i Tønder Kommune

Tønder Kommune vil fastholde og udvikle naturværdierne både indenfor og udenfor NATURA 2000-områderne. Dette afsnit beskriver, hvilke retningslinier der gælder for at håndtere hensynet til naturværdierne.

Der er retningslinier for:

Naturområderne
Retningslinie: 7.5.1

I naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne. Ændring af arealanvendelsen, som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområderne, kræver kommuneplantillæg. Naturområderne er vist på kortbilag.

De potentielle naturområder
Retningslinie: 7.5.2
I potentielle naturområder skal der tages hensyn til naturværdierne ved ændring af arealanvendelsen til andre formål end jordbrug. Eksisterende natur skal bevares og mulighederne for at genskabe nye naturarealer bør ikke forringes. De potentielle naturarealer er vist på kortbilag.

Udvidelse af husdyrbrug
Retningslinie: 7.5.3

Ved udvidelse af husdyrbrug vil det blive vurderet, om anvendelsen af de tilhørende arealer fortsat er i overensstemmelse med arealernes dyrkningssikkerhed. Det vil også blive vurderet, om arealanvendelsen intensiveres på en måde, så naturindholdet i naturområderne eller i de potentielle naturområder bliver påvirket eller forringet.

Økologiske forbindelser
Retningslinie: 7.5.4

I forbindelse med de økologiske forbindelser må ændring i arealanvendelsen, f.eks. ved etablering af nye større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets muligheder for spredning.
Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lignende, som gennemskærer en økologisk forbindelse på en måde, så spredningsmulighederne bliver påvirket væsentligt, skal der etableres faunapassager i et omfang, så påvirkningen reduceres til et acceptabelt niveau. De økologiske forbindelser er angivet på kortbilag.

Særlig næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
Retningslinie: 7.5.5

I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer må der ikke etableres eller udvides anlæg, herunder husdyrproduktioner, som forringer den biologiske mangfoldighed væsentligt. Se kortbilag.

Lavbundsarealer og lavbundsarealer der kan genoprettes
Retningslinie: 7.5.6

Lavbundsarealer og Lavbundsarealer der kan genoprettes må ikke gives en planmæssig status, som gør det besværligt eller umuligt at genoprette det naturlige vandstandsniveau. Se kortbilag.

Retningslinie: 7.5.7
Lavbundsarealer skal friholdes for byudvikling og byggeri, anlæg m.v., som kræver landzonetilladelse, hvis dette kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes.

Internationale beskyttelsesområder
Retningslinie: 7.5.8

I de internationale beskyttelsesområder kan der ikke gennemføres byggeri, anlæg eller andre aktiviteter, som forringer områdets naturtyper eller levesteder for de arter, som området er udpeget for at beskytte eller forstyrrer disse arter væsentligt. Der samme gælder for byggeri, anlæg eller andre aktiviteter udenfor de internationale beskyttelsesområder, som har effekt ind i beskyttelsesområderne.

Retningslinie: 7.5.9
I de internationale beskyttelsesområder må der ikke udlægges arealer til byzone eller sommerhusområder, udlægges arealer til råstofindvinding, planlægges eller udføres større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges eller udvides jernbaner, lufthavne, havne, opfyldning på søterritoriet, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering.

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort


Faktaboks

Biologisk mangfoldighed betyder, at der er mange arter af vilde dyr og planter indenfor et afgrænset område. Danmark har i 1993 tiltrådt Rio-konventionen, som skal sikre, at Verdens mange forskellige naturlige arter bliver bevaret.

Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer er heder, overdrev og større moser.