Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Kommuneplan 2009-2021 generelt
Bosætning og Byudvikling
Erhverv
Livsfaser og Læring
Infrastruktur og Tekniske anlæg
Kulturarv
Oplevelser og Fritidsliv
Kulturliv og seværdigheder
Idrætsfaciliteter
Fritidsfaciliteter i det åbne land
Mål
Retningslinier
Redegørelse
Ferie- og sommerhusområder
Landskab, natur og vand
Miljøvurdering
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Hovedstruktur & Retningslinier Oplevelser og Fritidsliv Fritidsfaciliteter i det åbne land Redegørelse

Redegørelse for fritidsfaciliteter i det åbne land i Tønder Kommune

Det er vigtigt for vores friluftsliv at vi får mulighed for at udfolde os uorganiseret i vores store naturområder. Samtidig er det vigtigt at tilbyde mulighed for organiseret fritidsliv i form af, fiskeri i fiskeøer, spejderliv, golf, skydning, motorsport m.v. Dette afsnit beskriver indholdet i kommunens forskellige fritidsfaciliteter i det åbne land.

Redegørelsen beskriver:

Fritidsfaciliteter - Natur og grønne områder

Natur og grønne områder skal være tilgængelige for alle naturelskere. Naturen har en vigtig funktion for vores sundhed og velbefindende og som opholdssted i vores fritid. Der kan findes fred og ro, den byder på unikke oplevelser og masser af frisk luft, den er et "optankningssted" i vores stressede hverdag. Natur og grønne områder virker direkte afstressende og fremmer både psykisk og fysisk velvære. Det er derfor også vigtigt, at man kan komme rundt i landskabet, og alle skal have mulighed for at færdes:

  • på stranden og langs vadehavet
  • i skove
  • i marsken
  • i ådalene og
  • på visse udyrkede oplevelsesrige arealer.

Det tætte net af mindre veje, markveje og nye stianlæg er derfor af stor betydning for frilufts-livet.

Fritidsfaciliteter - Badevand og -strande
Badevandet i Tønder kommune kontrolleres løbende for indhold af sygdomsfremkaldende bak-terier efter de gældende love og regler. Der er udlagt 6 stationer til kontrol af badevand, der er 3 stationer på Rømø og 3 stationer på fastlandet. Badestrandene i kommunen er alle i områder, der stort set er upåvirkede af udledninger af bakterieholdigt spildevand. Der er badestrande på Rømø, som har fået tildelt Blå flag af Friluftsrådet, nemlig Lakolk og Sønderstrand. Kravene til Badevandskvaliteten har været opfyldt i de seneste år.

For at værne om den gode badevandskvalitet er det vigtigt at der ikke gives tilladelse til etab-lering af anlæg eller udledninger, som kan give anledning til forurening eller nedsættelse af badevandskvaliteten.

Lystfiskersøer i det åbne land
Kommunen har lystfiskersøer, som er naturlige eller kunstige søer, hvor der udsættes fisk med henblik på udnyttelse til put-and-take fiskeri.

Større arealkrævende fritidsanlæg i det åbne land
Kommunen har større fritidsanlæg med et arealbehov større end 1 ha, det vil sige golfbaner, større sports- og rideanlæg, forlystelses- og dyreparker og lignende med de naturligt tilhørende faciliteter.

Støjende fritidsaktiviteter i det åbne land
Kommunen har støjende fritidsaktiviteter som f.eks. skydebaner, motorsportsbaner, paintballbaner og lignende. Som hovedregel kan etablering af nye støjende sports- og fritidsanlæg finde sted, hvis det medfører miljømæssige forbedringer. Anlæggene vil som hovedregel kræve miljøgodkendelse, og der vil være blive fastlagt en støjkonsekvenszone omkring de støjbelastende anlæg. Arealets størrelse fastsættes på baggrund af konkrete støjberegninger og på de vejledende afstande, som er anført i Miljøstyrelsens håndbog "Håndbog om Miljø og Planlægning" og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Kort


Billeder

 I Arrild svømmehal  
I Arrild svømmehal er der udfordringer for både børn og voksne - for kommunens mange borgere og for de mange gæster i Arrild ferieby.