Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Generelt om lokalplanrammer
Alle rammeområder
Bredebro - Lokalområde 1
Højer - Lokalområde 2
Løgumkloster - Lokalområde 3
Toftlund - Lokalområde 4
Skærbæk - Lokalområde 5
Tønder - Lokalområde 6
Rømø - Lokalområde 7
 
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Tlf. 74 92 92 92
E-mail: toender@toender.dk

Du er her: Forside Lokalplanrammer Generelt om lokalplanrammer

Generelt om lokalplanrammer

Kommuneplanen 2009-2021 indeholder rammerne for de eksisterende og nye arealudlæg for denne planperiode. Tønder Kommune er blevet sammenlagt af de 6 tidligere kommuner Tønder, Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster, Bredebro og Højer, til en stor kommune. Følgende afsnit forklare opbygningen af rammerne i nuværende Tønder Kommune.

Lokalområdernes opbygning i Tønder Kommune
Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægningen i de enkelte lokalområder.

Tønder Kommune er delt op i 7 lokalområder, som i store træk følger afgrænsningen fra de tidligere kommuner, dog er Rømø et selvstændigt lokalområde. Lokalområderne er benævnt efter den største by i området og udgør lokalområderne:

Bredebro - Lokalområde 1
Højer - Lokalområde 2
Løgumkloster - Lokalområde 3
Toftlund - Lokalområde 4
Skærbæk - Lokalområde 5
Tønder - Lokalområde 6
Rømø - Lokalområde 7

Lokalområderne er inddelt med centerbyen, lokalbyer, landsbyer og rammer for det åbne land. Rømø udskiller sig ved at være inddelt med lokalby, øvrige byzonearealer, sommerhusområder og rammer for det åbne land. Se opbygningen i menuen til venstre.

Rammernes opbygning i Tønder Kommune
I Tønder Kommune har hvert rammeområde fået tildelt et nummer. F. eks. er rammenummeret for centerområdet i Tønder Midtby 610.41.1. Det første ciffer indikerer at rammen ligger i Tønder - lokalområde 6. De tre første cifre, 610 er koden for Tønder Midtby.

De næste to cifre viser arealanvendelsen:

11 - Boligområder
21 - Blandet bolig- og erhvervsområder
31 - Erhvervsområder
41 - Centerområder/områder til butiksformål
51 - Rekreative områder
61 - Sommerhusområder
71 - Områder til offentlige formål
81 - Områder til tekniske anlæg
91 - Landområder
96 - Andet

I overstående eksempel henviser tallet 41 til, at området anvendes til centerområder/områder til butiksformål.
Overstående koder for arealanvendelse er de samme, som der bruges i PlansystemDks datamodel.

Det sidste cifre er et fortløbende nummer, der giver mulighed for, at der kan være flere rammeområder med samme arealanvendelse i et byområde. I eksemplet viser det fortløbende nummer, at området er det første af x-antal centerområder i Tønder Midtby.

Rækkefølgeplan ved udbygning af boligområder
I centerbyerne skal der som udgangspunkt være flere steder, hvor der kan opføres ny bebyggelse, så udbygningen styres ikke af en rækkefølgeplan. I enkelte af de større byer, vil vi undgå at sætte byggemodning i gang for mange steder, og der er derfor bestemt en rækkefølge for områdernes udvikling.

I Tønder er boligudviklingsområderne Rosinfelt etape I, II og III, kassernearealet samt byomdannelsesområdet ved Seminariet.
Rosenfelt I er næsten fuldt udbygget.
Rosinfelt II, 85% af grundene skal være afhændet inden udstykning af etape III kan kræves iværksat.
Kassernearealet og området ved seminariet, er private udstykningsområder, som kan iværksættes uafhængig af udbygning ved Rosinfelt.

I Toftlund er der udlagt områder til boliger ved Ryttervænget etape I og II, ved Lebækvej, syd for Markvænget samt en del af den tidligere golfbane nord for Tankegangen.
Ryttervænget I, 85% af grundene være afhændet inden udstykning af etape II kan kræves iværksat.
Udstykning af området ved Lebækvej kan iværksættes når det er aktuelt, mens byggemodning af området syd for Markvænget tidligst kan kræves igangsat når områdere ved Ryttervænget og Lebækvej er 90% udbygget.
Området nord for Tankegangen kan iværksættes uafhængig af udbygningen af de øvrige områder.

I Skærbæk er der ledige grunde ved Kildetoften, Bjergtoften og Jægertoften. Nord for disse er der udlagt areal til et nyt boligområde og ved Ullerupvej et område for skovparceller.
Kildetoften er næsten udbygget, men der er ledige arealer ved Jægertoften. Tidligst når 80% af grundene i disse områder er afhændet kan udstykningsplaner for området nord for disse kræves påbegyndt.
Udstykning af skovgrundene ved Ullerupvej kan iværksættes uafhængigt af de øvrige områder.
Bjergtoften er forbeholdt for tæt-lav bebyggelse.

I den vestlige del af Højer er der flere ledige grunde samt mindre arealer i byzone ved Nørreager og Ballumvej. Disse arealer skal være 95% udbygget inden det udlagte areal ved Østerende kan kræves byggemodnet, og først når dette areal er 90% udbygget ibrugtages arealet øst for Agertoften.

Arealanvendelse
Arealanvendelsen fastlægger områdets fremtidige brug og formål. Det er ifølge planloven ikke muligt at dispensere fra arealanvendelsen/formålsbestemmelserne, derfor vil en ændring af denne bestemmelse altid kræve et kommuneplantillæg, ligesom en ændring af en lokalplans formålsbestemmelser kræver en ny lokalplan. De efterfølgende afsnit definer arealanvendelsen indenfor de pågældende kategorier.

Boligområde
Boligområderne er delt op i to kategorier. Rene boligområder og boligområder med mulighed for erhverv.

Rene boligområder defineres som områder, der alene er udlagt til boligformål. I disse områder kan der i overensstemmelse med byggelovgivningen i begrænset omfang etableres erhverv i tilknytningen til boligen. Betingelsen er, at erhvervet udøves af beboeren, og at ejendommen og kvarterets præg i øvrigt fastholdes. Det drejer sig om f.eks. revisor, frisørvirksomhed, dagpleje og lignende.

I boligområder med mulighed for erhverv, kan der indpasses erhverv der kan leve på boligområdets betingelser, og som både kan overholde miljøkravene til boligområder og de krav, der gælder for bebyggelsens omfang og udformning osv. Forudsætningen for etableringen af erhverv i boligområder er, at virksomheden drives af ejeren af den pågældende ejendom og at der ikke må opstå gener i form af støj, lugt, trafik, parkering eller andre ulemper for omgivelserne. Eksempler er bl.a. lægepraksis, revisor, frisør med flere ansatte og forskellige former for serviceerhverv, der ligger i miljøklasse 1-2. (Miljøklasser, se nedenstående afsnit)

Område til blandet bolig og erhverv
Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80 procent og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20 procent. I de blandede områder kan der kun etableres lettere erhverv i miljøklasse 1-3.

Erhvervsområde
Omfatter rene erhvervsområder med en miljøklasse mellem 2-7. De rene erhvervsområder skal tilgodese erhvervets interesser, derfor skal der i videst mulig omfang ikke placeres miljøfølsomme aktiviteter. I nogle af områderne er det dog muligt, at etablere detailhandel i tilknytning til virksomheden eller en portnerbolig eller lignende.

Bymidte
Bymidten omfatter bycentrerne og alle de faciliteter der normalt tilhører disse områder, som f. eks. detailhandel, mindre værksteder, liberalt erhverv, servicevirksomheder, restauration/hotel, offentlige formål og lign. samt boliger og parkering. Lettere erhverv skal være i Miljøklasse 1-2.

Aflastningscenter, lokalcenter og bydelscenter
Anvendes primært til detailhandel, men der kan indpasses kan indpasses privat service og liberalt erhverv i miljøklasse 1-3.

Pladskrævende varegrupper
Omfatter omfatter følgende; biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvare, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvare samt møbler. Ud over pladskrævende varegrupper, er der også mulighed for at indpasse lettere erhverv i miljøklasse 1-4.

Rekreativt område
Omfatter feriecentre, fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne.

Sommerhusområde
Omfatter kun arealer der er udlagt til sommerhusområder.

Områder til offentlige formål
Omfatter arealer der er udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, samt institutioner og sociale formål.

Tekniske anlæg
Tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder rensningsanlæg, deponeringsanlæg, vindmølleanlæg m.v.

Landområder
Landområder omfatter de arealer, der ligger i landzonen og ikke er omfattet af overstående kategorier, som: jordbrugsområder, større naturområder, militær områder og områder til råstofindvinding.

Miljøklasser
Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke miljøklasser af erhverv, der er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemmet fastlægges hvilke typer erhverv,  der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, erhvervsområder, centerområder osv.

Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7. Erhverv i miljøklasse 1 er typisk kontorerhverv, der kan placeres sammen med boliger, men de højeste miljøklasser vedrører virksomheder med tungere industri o. lign., der skal placeres i rene erhvervsområder.

Formålet med miljøklasserne er, at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik.

Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens indførelse af renere teknologi.

Klasse 1:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Klasse 2:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger.

Klasse 3:
Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse.

Klasse 4:
Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5:
Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6:
Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7:
Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed.

Vejledende afstandskrav
Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger, insttutioner o.lign:

Klasse 1 10 m
Klasse 2 20 m
Klasse 3 50 m
Klasse 4 100 m
Klasse 5 150 m
Klasse 6 300 m
Klasse 7 500 m

Der er ikke tale om afstandskrav. Hvis afstanden skal tillades kortere, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning.

Zonestatus
Hver ramme er angivet med den eksisterende og fremtidige zonestatus. Planlagte arealer kan enten ligge i byzone, landzone eller sommerhusområde. Arealer til byzoneformål skal som udgangspunkt være i byzone. Da store dele af lokalbyerne og dele af centerbyerne stadig ligger i landzone, skal det ved den fremtidige lokalplanlægning overføres til byzone. Der kan være undtagelser, særligt ved rekreative områder, hvor det ønskes at fastholde grønne områder i landzone.

Bebyggelsesprocent
I 2008 udkom et nyt bygningsreglement, der har åbnet muligheden for en større bebyggelsesprocent i åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Ændringen består i at åben-lav bebyggelse må være op til 30%, hvor der før var mulighed for 25%, og tæt-lav bebyggelse må være op til 40%, hvor der tidligere var mulighed for 35%. Disse ændringer er taget med i kommuneplanens rammeområder. Selv om bebyggelsesprocenten er rettet i kommuneplanen, vil bebyggelsesprocenten angivet i lokalplanerne stadig være de juridisk gældende for området, indtil den gældende lokalplan afløses af en ny.

Parkeringsstandard
Ikke alle kommuner har i de tidligere kommuneplanrammer forholdt sig til parkering. Den nuværende kommuneplan forholder sig til en parkeringsstandard, der skal ses som en tommelfingerregel i planlægningen af parkeringspladser. Nedenstående standard er lavet ud fra de tidligere kommuners parkeringsnormer.

Boligområde

Åben-lav: 2 p-pladser pr. bolig
Tæt-lav: 1,5 p-plads pr. bolig
Etagebebyggelses: 1 p-plads pr. bolig
Kollegium/ungdomsboliger: 1 p-plads pr. bolig
Ældreboliger/beskyttede boliger: 1 p-plads pr. bolig

Boligområde hvor der kan indpasses miljøvenligt erhverv og institution, er flg. tilføjet

1 p-plads pr. 50 m² institution
1 p-plads pr. 100 m² erhverv

Centerområde

1 p-plads pr. bolig
1 p-plads pr. 25 m² butik
1 p-plads pr. 50 m² liberalt erhverv og service
1 p-plads pr. 50 m² institution

Erhvervsområde

1 p-plads pr. 100 m² erhvervsareal

Erhvervsområde m. mulighed for portnerbolig mv.

1 p-plads pr. 100 m² erhvervsareal
2 p-pladser pr. bolig

Institutioner

1 p-plads pr. 50 m² etageareal institution

Offentligt og rekreative områder

Parkering skal opfylde det aktuelle behov

Sommerhusområde

2 p-plader pr. sommerhus

Til toppen

   

Status

Kommuneplan 2009-2021 Tønder Kommune er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2011 og offentlig bekendtgjort den. 24. maj 2011.


Faktaboks

Miljøklasser
 miljoeklasser.pdf (16.9 KB)